Nye muligheder med API’et
Vi har udvidet Safetickets API med nye muligheder. Man kan nu udtrække salgstal samt sælge / udstede billetter direkte via API’et.
Opdeling af API
Med introduktionen af billetsalg og udtræk af salgstal via API har vi delt API-funktionaliten op i to API’er.
Offentligt API (I dokumentationen omtalt som Public API)
Det offentlige API benyttes til at udtrække arrangementsinformationer og anvende dem andre steder.
Det private API (I dokumentationen omtalt som Private API)
Det private API benyttes til at udstede billetter via API’et samt udtræk af salgstal.
Begge dele er ting der naturligvis kræver en form for adgangskontrol, så vi har udvidet billetsystemet med mulighed for at oprette API-brugere og håndtere deres rettigheder.
API’erne er ikke aktiverede som standard, så for at få aktiveret det offentlige og/eller det private API, kan du blot skrive til support@safeticket.dk
Billetsalg via API
Med vores nye API til billetsalg er det muligt at sælge billetterne fra et andet website, men stadigvæk registrere og udstede billetterne i Safeticket.
Billetsalg via API er tiltænkt arrangører der ønsker at udstede billetter fra egne systemer, f.eks. en webshop eller andre interne værktøjer.
Du kan læse de tekniske detaljer i dokumentationen til billetsalg via API
Udtræk af salgstal via API
Med det private API er det muligt at trække salgstal ud af billetsystemet, til brug i egne systemer.
Udtrækket kan dække over salgstal for en kortere eller længere periode, alt efter hvad man har behov for, man angiver ganske enkelt et datointerval for perioden.
Man kan trække salgstal ud for alle arrangementer, eller et enkelt arrangement ad gangen.
Du kan læse de tekniske detaljer i dokumentationen til udtræk af salgstal via API
Nye muligheder for visning i arrangementsoversigt
Udover udvikling af nye funktioner bruger vi også tid på at tilpasse og finpudse de eksisterende funktioner i billetsystemet.
Vi har blandt andet forbedret håndteringen af hvilke arrangementer der skal vises i arrangementsoversigten.
Visning i oversigt
Under punktet “Visning i oversigt” under arrangementsoprettelse/redigering er det nu muligt at vælge mellem:
- Udeladt
Ved udeladt vises arrangementet ikke i oversigten, men kan stadigvæk tilgås via linket til arrangementet og søgemaskinerne vil stadigvæk have mulighed for at finde arrangementet, også efter afholdelse.
- Fra offentliggørelse (Altid synlig)
Arrangementet vil altid stå i oversigten.
- Fra offentliggørelse til billetsalg slutter
Arrangementet vil være synligt i oversigten indtil billetsalget slutter.
- Fra offentliggørelse til billetsalg slutter + 1 dag
Arrangementet vil være synligt i oversigten indtil et døgn efter billetsalgets afslutning
- Fra offentliggørelse til afholdelse
Arrangementet vil være synligt i oversigten frem til afholdelsestidspunktet.
- Fra offentliggørelse til afholdelse + 1 dag (Standard)
Arrangementet vil vises i oversigten fra offentliggørelsestidspunktet og indtil et døgn efter afholdelsestidspunktet. Denne visning er den tidligere standardvisning for et “Offentligt arrangement”