Safeticket Blog

Billetsystemet26. January 2012

Individuelle deltagerinformationer i billetsystemet

Videreudviklingen af billetsystemet står aldrig stille og nu har vi igen tilføjet nye funktioner i Safeticket.

Flere deltageroplysninger

Hvis du har behov for at opsamle deltageroplysninger for hver enkelt deltager til dine arrangementer, og ikke blot fra den ene person der f.eks. bestiller billet til fire personer, så er det nu muligt at indtaste oplysninger for hver enkelt billet og ikke blot hele ordren.

Det kan bruges ved arrangementer hvor man gerne vil have ekstra oplysninger på alle deltagere.

F.eks. ved arrangementer hvor man får noget ekstra med billetten, f.eks. en t-shirt hvor det er hensigtsmæssigt at hver enkelt deltagers størrelse er angivet, eller til brug i deltagerlisten hvis der skal laves navneskilte til alle.

Vi har derfor lavet det så det nu er muligt at lade Flexfelter gentage sig pr. billet, ved samtidigt køb af flere billetter.

Eksempel på anvendelse

Herunder ser du hvordan de ekstra indtastningsmuligheder optræder for billetkøberen, i dette tilfælde købes tre billetter med indtastning af navn pr. billet.

På siden med ordredetaljer kan man naturligvis også finde de indtastede oplysninger, samt i eksportfilerne med detaljer om alle solgte billetter på arrangementet.

Sådan bruger du flexfelterne

For at opsamle ekstra oplysninger i billetkøbet, til brug på billetterne (eller blot som dataopsamling) skal der tilknyttes en billetskabelon der tillader at de enkelte felter gentages pr. deltager.

For at kunne indsamle ekstra data om dine billetkøbere er det nødvendigt med nye billetskabeloner, med de nødvendige flexfelter til dataopsamling.

Hvis du vil benytte dig af disse nye muligheder, skal du blot kontakte os for at få lavet nye billetskabeloner.

Din kommentar


Nyhedsbrev

Få de seneste tech news på vores nyhedsbrev. Så er du altid opdateret.