Personnumre og medlemskort i Safeticket
Vi har fra flere af vores kunder, primært indenfor uddannelsesområdet modtaget spørgsmål omkring hvordan reglerne er omkring registrering og brug af personnumre.
En lang række af vores kunder blandt gymnasier, handelsskoler og tilsvarende, har studiekort med en stregkode der indeholder elevens personnummer.
Vi tænkte derfor det var oplagt at lade dette kort fungere som billet, så eleverne slap for at printe billetter ud, når de nu alligevel skal medbringe studiekort til skolefesterne.
Inden vi indførte den nye funktionalitet med at bruge studiekort/medlemskort som adgangsbillet var vi i dialog med juristerne i datatilsynet, for at sikre os at vi overholdt alle regler og retningslinjer på området.
Vi har modtaget en række spørgsmål om hvad og hvordan man må registrere personnumre, derfor har vi valgt at skitsere de regler og retningslinjer vi er underlagt, her i denne blogpost.
Reglerne for behandling af personnumre
Reglerne for behandling af personnummer (cpr-nummer) er bestemt af Persondataloven, hvoraf det fremgår at private virksomheder der ønsker at behandle personnummer-oplysninger, skal opfylde et eller flere af en række krav.
Disse er stillet i Persondatalovens §11 som vi kort gennemgår herunder.
Hvem må behandle personnumre
§ 11. Offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer.
Stk. 2. Private må behandle oplysninger om personnummer, når
1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov,
2) den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil eller
Som en del af betingelserne for køb af billet via Safeticket giver eleven sit samtykke til at vi behandler et eventuelt indtastet personnummer , så dermed er stk. 2, pkt. 2 opfyldt i form af samtykke. Dette samtykke gives ved hver eneste transaktion i Safeticket.
Formålet
3) behandlingen alene finder sted til videnskabelige eller statistiske formål, eller hvis der er tale om videregivelse af oplysninger om personnummer, når videregivelsen er et naturligt led i den normale drift af virksomheder m.v. af den pågældende art, og når videregivelsen er af afgørende betydning for at sikre en entydig identifikation af den registrerede eller videregivelsen kræves af en offentlig myndighed.
Ifølge Datatilsynet burde det dog ikke være direkte tvingende nødvendigt med samtykket, da vi også opfylder stk. 2, pkt. 3, da det netop anvendes som en naturlig del af den normale drift. Det gør tingene nemmere for kunden når der ikke skal printes en billet, samt bruges udelukkende til at sikre en entydig identifikation af den registrerede elev.
Det er netop kun det rette personnummer der kan scannes fra studiekortets stregkode.
For at være på den sikre side, beder vi om kundens accept alligevel.
Ingen offentliggørelse
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 3, må der ikke ske offentliggørelse af personnummer uden udtrykkeligt samtykke.
Safeticket offentliggør ikke kunders personnumre, men videregiver kundens (elevens) personnummer til institutionen, sammen med alle de andre oplysninger omkring billetkøbet.
Instutitionen har elevens personnummer i forvejen og er godkendt til at håndtere oplysningerne, ligesom kunden (eleven) har accepteret udlevering af persondata i forbindelse med billetkøbet.
Scanning af medlems/studiekort
Personummeret optræder ikke på den billet kunden stadigvæk kan vælge at printe ud og det er kun kundens administratorer i Safeticket der har adgang til at eksportere data fra systemet, og dermed trække listerne over solgte billetter og tilknyttede personnumre ud af systemet.
Personnummeret bruges i Safeticket udelukkende som en intern reference, så når studiekortets stregkode (personnummer) scannes, fungerer det blot som reference til den billet det er tilknyttet.
Personnummeret vises således heller ikke på skærmen under billetscanning.
Al kommunikation med Safetickets systemer er krypteret, på samme vis som man kender det med f.eks. netbanker.
Vil du høre mere om mulighederne?
Hvis du vil høre mere om mulighederne for et endnu nemmere flow af billetsalg og indlukning af gæster via studiekort eller andre typer af medlemskort, så kontakt os på 7020 4720 og få en snak om mulighederne eller send en mail på info@safeticket.dk.
Vi kan via vores eksterne samarbejdspartnere også producere, printe og levere medlemskort i oplag helt ned til et kort af gangen, direkte ud til slutkunden.