• Billetscanning i billetsystemet

    Genveje på denne side:
    - Online scanning af billetter i billetsystemet
    - Video: Sådan fungerer billetscanning
    - Scanserver - Mobil scanningsløsning til billetsystemet
    - Anbefalet stregkodelæser: DelfiScan C71

    Online scanning af billetter i billetsystemet

    Scanning af billetter kan initieres fra to forskellige steder i billetsystemets administration, samt fra en
    scanserver, safetickets mobile scanningssystem.

    Ved scanning online i billetsystemet er du afhængig af din internetforbindelse for at kunne scanne billetterne
    ved indgangen. Mister du internetforbindelsen kan du ikke længere scanne billetterne.

    Til arrangementer der afholdes hvor det er svært, eller direkte umuligt at opretholde en stabil internet-
    forbindelse, anbefaler vi at benytte vores scanserver-løsning som du kan læse mere om længere nede på
    denne side. Scanningsvinduet er ens uanset om man scanner online, eller via en scanserver.

    Scanning af billetter via internettet

    I administrationssystemet kan enkeltstående arrangementer scannes via "Scan billet" linket på forsiden
    af dashboardet.

    Scanning af billetter kan startes herfra

    Eller fra menupunktet "Økonomi" -> "Billetscanning"

    Billetscanning fra økonomisiden

    Her er det muligt at vælge at scanne billetter til flere arrangementer af gangen, som om det var et og samme
    arrangement. Her er det også muligt at se hvor mange der er solgt og hvor mange af dem der er ankommet.

    Man vælger blot de ønskede arrangementer ved at krydse dem af, og derefter trykke "Scan valgte"

    Scanning af flere arrangementer på samme tid

    Alle billetter der scannes, tjekkes så op imod de valgte arrangementer, og hvis billetten er godkendt på et
    af arrangementerne, så godkendes den af systemet.
    Man kan sagtens have mere end en indgang hvor der scannes billetter, det kræver blot en computer og en
    scanner pr. indgang.

    Selve scanningsvinduet åbner op i en ny tab/nyt vindue i browseren og du kan med fordel få det til at køre
    i fuld skærm. I FireFox skifter du til fuld skærm med F11.

    Scanningsvinduet skal være aktivt for at du kan scanne billetter, så sørger det selv for at holde fokus i
    inputfeltet hvor stregkoderne indlæses med en stregkodescanner.

    Det er altid nemt at følge med i hvor mange gyldige billetter der er til arrangementet, hvor mange af dem
    der er ankommet samt hvor mange der mangler. Den blå bar under tallene giver en visuel indikation af
    hvor mange billetter man har lukket ind og hvor mange man mangler.
    Tallene opdateres automatisk ved hver scanning, og ellers en gang pr. minut så tallet opdateres selvom
    man ikke selv scanner billetter i en periode, mens andre eventuelt scanner på andre computere.

    Tomt scanningsvindue i safeticket

    Når en billet godkendes ved scanningen blinker hele skærmen grønt, og navnet på gæsten vises over den
    grønne kasse.

    Scanningsvinduet

    Hvis en billet er ugyldig, hvis den f.eks. tidligere er ankommet eller blot ikke er til det pågældende arrange
    -ment, blinker hele skærmen rød og fejlbeskeden vil stå i loggen i højre side.

    Billet afvist ved indgangen

    Gå til toppen af siden

  • Video: Sådan fungerer billetscanning

  • Scanserver - Mobil scanningsløsning til billetsystemet

    Til arrangementer der foregår hvor det ikke er muligt at opnå en stabil forbindelse til internettet, eller hvor
    antallet af gæster til et arrangement er meget stort, anbefaler vi at benytte Safetickets mobile scanningsløsning.

    Den mobile billetscanning i brug i Grenaa
    Den mobile scanningsløsning i brug ved Radio ABC Beach Party med 10.000 gæster.

    Den mobile scanningsløsning er en pakkeløsning hvor Safeticket stiller den nødvendige infrastruktur til rådighed,
    for at kunne scanne billetter "midt i ingenting".

    Rent teknisk har Safeticket en server med ude på lokaliteten, hvor der er oprettet et netværk til forbindelse mellem
    serveren og de scanningsstation der er opsat ved indgangen.
    Scanningsserveren er via mobilt bredbånd forbundet til de centrale servere og kan derfor synkronisere data om
    ankomne billetter undervejs.

    Med den mobile scanningsserver er det muligt at sælge billetter selv efter arrangementets start, da de solgte billetter
    blot synkroniseres løbende, såfremt der er adgang til mobilnettet hvor arrangementet afholdes.

    Hvis det ikke er muligt at opnå forbindelse til internettet, synkroniseres de ankomne billetter først når udstyret er
    tilbage på kontoret, og dermed på internettet og det vil derfor ikke være muligt at scanne billetter solgt efter arrange-
    mentemets start, da disse ikke kan synkroniseres uden netforbindelse.

    Den mobile scanningsløsning har blandt andet været i brug ved arrangementer som SPOT Festival 2011 i Musikhuset
    i Aarhus og Radio ABC Beach Party 2011 på stranden i Grenaa

    Billetscanning til dine store arrangementer
    Den mobile scanningsløsning tilbydes kun i en bemandet udgave, hvor Safeticket sørger for personale til at opsætte,
    supportere og nedtage scanningsløsninge på lokaliteten.
    Arrangøren sørger selv for personale til betjening af scannerne, efter grundig oplæring og vejledning fra Safetickets
    personale.

    Hvis du vil høre mere om den mobile scanningsløsning kan du kontakte os.

  • Anbefalet stregkodelæser: DelfiScan C71

    Vi har testet en række forskellige stregkodescannere og endte med at vælge DelfiScan C71.
    DelfiScan C71
    Vi har valgt den da den opfylder vores høje kvalitetskrav, er meget robust
    og samtidig en billig scanner.

    DelfiScan C71 kan scanne billetter på papir, også selvom det har været helt krøllet,
    samt på nyere smartphones / iPads.

    Vi tilbyder vore kunder at købe den via Safeticket til en pris på kr. 800,00
    ekskl. moms og levering. Ønsker du at bestille en DelfiScan C71 kontakter
    du os
    blot, de kan normalt leveres fra dag til dag.

    Tilslutning af scanneren foregår via USB og derefter opfatter computeren den blot som værende et USB-keyboard.

    Vi har testet DelfiScan C71 scanneren på Windows Xp, Windows Vista, Windows 7, Apple OS X, Linux og FreeBSD,
    hvor den fungerer uden problemer.

    Gå til toppen af siden