• 1. Nemt at bestille billetter
    med 4 hurtige trin

    Mange billetsystemer har helt op til 15 trin, som gæsten skal igennem for at bestille billet. Men det, mener vi, er alt for besværligt. Derfor har vi skåret hele forløbet ned til 4 nemme trin:

    • 1. Vælg arrangement
    • 2. Vælg billetter
    • 3. Indtast kontaktoplysninger
    • 4. Betal

    Efter sin bestilling får din gæst en e-mail med billetter og kvittering. Gæsten kan også vælge at downloade billetter og kvittering direkte fra websitet eller få dem tilsendt med posten.

    Ved hjælp af features som Seatmaps, Flexfelter og Billetprinter kan du give din gæst mulighed for at vælge pladser, udfylde flere informationsfelter, indtaste rabatkoder eller printe billetterne ud til gæsten på stedet.

    For hvert trin kan gæsten nemt gå tilbage og rette sine oplysninger uden at miste de indtastede oplysninger eller skulle starte helt forfra.

    Video

    Nemt at bestille billetter med 4 hurtige trin

  • 2. Nemt at oprette dine
    arrangementer i billetsystemet

    En af tankerne bag Safeticket er at minimere dine administrative opgaver i forbindelse med at sælge billetter online, og at systemet skal være en hjælp til dig i en travl hverdag.

    Derfor har vi gjort det så nemt og intuitivt som muligt for dig, og du kan faktisk starte billetsalget, så snart du er oprettet som kunde hos os.

    Når du skal oprette et arrangement, logger du sådan set bare ind og indtaster information om dato, tidspunkt, sted og pris. Der efter indtaster du start- og sluttidspunkt for billetsalget, og sidst men ikke mindst opretter du så billettypen.

    Video

    Nemt at oprette dine arrange- menter i billet-systemet

  • 3. Nemt at tjekke billetter
    ved arrangementet

    Alle billetter har en unik stregkode - uanset om dine gæster selv printer dem eller får dem sendt med posten. Stregkoden bliver scannet direkte i Safeticket, når dine gæster ankommer til arrangementet, og det er nemt at følge med i, hvor mange gæster, der er lukket ind, og hvor mange der mangler.

    Billetterne bliver tjekket live, og hvis der er kopierede billetter i mellem, bliver de afvist med det samme, så du helt undgår billetsnyd.

    Den lokale server synkroniserer du med Safeticket inden arrangementet, så alle billetoplysningerne ligger på den.
    Under arrangementet sørger den lokale scanningsserver for at opdatere oplysningerne om billetter og gæster lokalt.

    Efter arrangementet skal du bare sørge for at synkronisere oplysningerne fra den lokale server med Safeticket, så systemet er opdateret.

    Den lokale server er også en god backup, hvis netforbindelsen pludselig skulle ryge.

    Video

    Nemt at tjekke billetter ved arragementet

  • 4. Nemt at designe din
    billetløsning og dine billetter

    Vi designer dit billetsystem, så det passer fuldstændig til det design og “look and feel”, du har på dit eget site. På den måde får dine gæster en strømlinet oplevelse og en glidende overgang til købsforløbet.

    Selve billetterne kan du også designe, som du har lyst. Det fungerer på den måde, at vi laver en billetskabelon til dig, som du så kan redigere i og fx tilføje billeder, logoer, farver og tekst.

    Alt i alt giver det dig de bedste forudsætninger for at få dit eget fuldt integrerede billetsystem med unikke billetter, der er med til at promovere dine arrangementer og skabe større opmærksomhed omkring din virksomhed, dit navn og dit brand.

    Når du kombinerer Eget Cashflow med vores Branding og Design-features, får du 100% kontrol over dit billetsystem.

  • 5. Nemt at få betalinger
    direkte ind på din egen konto

    En af de helt store fordele ved at vælge Safeticket er, at du kan få dit Eget Cashflow, så indtægterne fra dit billetsalg bliver overført direkte og automatisk til din egen konto.

    På den måde skal du ikke vente på, at arrangementet er slut, og at billetudbyderen har fået alle pengene i hus - hvilket nemt kan tage helt op til 6 uger.
    Derudover får du selvfølgelig også en række økonomiske fordele, som fx højere likviditet.

    Du skal bare lave en indløsningsaftale med en eller flere kortindløsere - vi samarbejder med Nets og Swedbank.

    Du behøver ikke oprette dit eget cashflow for at bruge Safeticket.
    Vi kan håndtere dine betalinger for dig, indtil arrangementet er slut, og som noget helt unikt kan vi tilbyde dig at afregne billetsalget 2 hverdage efter arrangementet er afholdt - i stedet for 6 uger, som ellers er standarden.

  • 6. Nemt at integrere Safeticket
    med dine egne systemer

    Med Safetickets API-feature (Application Programming Interface), kan du automatisk hente oplysninger fra Safeticket og uploade dem til dit eget site eller et partnersite.
    Det vil sige, at du kun skal indtaste og opdatere oplysninger om dine arrangementer et sted.

    Det er en stor fordel, hvis du fx har en eventkalender liggende på flere forskellige hjemmesider, eller i det hele taget gerne vil promovere dine arrangementer flere steder på nettet.

    Safetickets API er veldokumenteret, nemt at bruge og lige til at gå til.