Safeticket

» Det er første år vi bruger safeticket og det har været helt uproblematisk og bliver ikke sidste år vi bruger dem, det er sikkert! «

SPOT festival

En årligt tilbagevendende festival i Aarhus, med fokus på nye navne. SPOT Festival er for det almindelige publikum, men også for en lang række branchefolk fra den danske og internationale musikbranche.

Den fleksible billetløsning

SPOT Festival ønskede en højere grad af fleksibilitet i deres billetsalg hos Safeticket, end de tidligere har mødt hos andre billetoperatører på markedet. Samarbejdet mellem SPOT Festival og Safeticket blev indledt i efteråret 2010.
SPOT Festival kunne i 2012 melde udsolgt af alle billettyper på festivalens første dag.

Integration med SPOT Festivals egne systemer

I forbindelse med branchefolkenes deltagelse i SPOT Festival, skulle der registreres en lang række oplysninger i forbindelse med tilmelding og betaling.
Oplysningerne opsamlede Safeticket via flexfelter i billetsystemet, og videregav disse til SPOT Festivals eget administrationssystem, via et fællesudviklet API.

» Det har lettet vores gæster at de slipper for at taste ind flere gange og det har lettet driftssikkerheden i vores systemer «

Billetsalg i SPOT Festivals univers

Billetsystemet til SPOT Festival er fuldt integreret i SPOT Festivals hjemmeside og billetkøberne oplevede derfor ingen ændring i det grafiske design når de gik fra hjemmeside til billetkøb. På den måde beholder SPOT Festival hele tiden billetkøberen på deres egen hjemmeside, i stedet for at sende dem væk fra siden for at købe billet.

Direkte afregning af billetsalg

Ved at benytte Safetickets billetsystem med eget cashflow, modtog SPOT Festival afregningen for de solgte billetter direkte fra kundernes betalingskort to dage efter en billet er solgt, og skulle derfor ikke vente på afregning fra billetoperatøren.

SPOT Festival har ordet

Vi lader herunder Rasmus Wehner fra SPOT Festival fortælle om vores samarbejde.

Rasmus Wehner fortæller om samarbejdet.

»Vi har haft et rigtig godt samarbejde med Safeticket. De har netop kunnet levere den fleksibilitet, i deres systemer som vi gik ud fra, og som var årsagen til at vi valgte dem som operatør. At vi har kunnet ringe op til folkene hos safeticket og sige "Vi har denne her problemstilling - hvad gør vi lige her?"
Der har de været hurtige til at komme med nogle løsninger der enten var i systemet, eller hurtigt få banket nogle nye muligheder ind i det system som gjorde at vi kunne få løst vores problematikker.
På den måde kan man sige at de har bevist deres værd for os.«

»Det er første år vi bruger safeticket og det har været helt uproblematisk og bliver ikke sidste år vi bruger dem, det er sikkert!«

Stabilt og driftssikkert billetsystem

»Vi var på udkig efter en billetoperatør som kunne levere en - vurderede vi - stabil løsning, som vi var sikre på ville fungere i selve billetkøbssituationen, men som mindst lige så vigtigt også ville fungere i selve festivalafviklingssituationen.
Altså at publikum kommer op og kan få deres billet omvekslet til et armbånd og det skal fungere helt gnidningsfrit, for ellers har vi i løbet af få minutter en lang kø.
Det er den ene paramenter, der er vi ude efter nogen der er driftssikre.«

»Derudover har vi også brug for en operatør, som er fleksibel i forhold til hvad det er for et system, der tilbydes. Der kunne vi se med Safeticket, at der havde vi fat i en operatør, vi helt sikkert kunne snakke fornuft med og pege på nogle af de behov vi havde som arrangør til specialløsninger. Der var det vores vurdering at der var Safeticket et godt bud.«

SPOT Festivals eget grafiske univers

»For vores brugere er det jo rart at vide, at de er inde i det samme univers. Det giver en sikkerhed for, at de ikke er endt et eller andet sted, hvor de slet ikke skal være, og hvor de ender med at give deres kreditkortoplysninger til nogle helt forkerte folk.
I og med at de bliver i et univers, der er en del af vores univers, så tror jeg de fleste folk tænker: Går det helt galt, så kan jeg ringe til spot festival og brokke mig til dem.«

»Det giver jo en stor sikkerhed for kunderne. At det er intuitivt hvad der foregår, dels at finde informationerne på vores hjemmeside og så foretage selve købet, fordi det er inde i det samme grafiske univers. Så det har da helt sikkert en værdi for både os og vores kunder.«

Systemintegration med SPOT Festivals egne systemer

»Et af de behov vi har haft er at vi som sagt er en festival der både retter sig imod det almindelige billetkøbende publikum og mod en branche. Nogle af de branchefolk vi retter os imod skal også købe deres billet. Der er nogle få der får en billet og rigtig mange der skal købe deres billet.«

»I forbindelse med at branchefolkene skal købe deres billetter har vi brug for at samle en masse informationer ind om dem. For at få det til at fungere vil vi helst undgå at de her billetkøbende branchefolk er ude i en situation, hvor de først skal taste informationer ind det ene sted og så skal de taste informationer ind et andet sted. Der var Safeticket hurtige til at lave noget system sådan at tingene bliver tastet ind hos dem og bag om det hele bliver det sendt over i vores systemer.«

»Det har lettet vores gæster at de slipper for at taste ind flere gange og det har lettet driftssikkerheden i vores systemer, at vi er sikre på at hvis det bliver tastet rigtigt ind hos safeticket, kommer det også rigtigt ind hos os. Det var en af de løsninger der i løbet af ganske få dage blev lavet til os, og det var jo rigtig rigtig fint.«

Fleksibilitet og rabatordninger

»I og med at det er første år vi arbejder sammen (SPOT Festival 2011), så skal man jo lige finde ud af hvordan systemerne fungerer, og der synes jeg at vi hurtigt har kunnet lave nogle systemer der retter sig imod festivalen, hvor man har et arrangement og rigtig mange typer af billetter, som har helt forskelligt udseende og krav og rabatter det ene sted og ikke rabatter et andet sted.
Der har Safeticket været gode til hurtigt at pege på nogle løsninger i deres system, hvor de kunne rette lidt til og så kunne vi pludseligt have en brugbar løsning, sådan at publikum ude foran i butikken ikke opdager at der inde bagved er lavet en masse fiksfakserier, sådan at tingene kommer til at komme rigtigt ind i systemerne. «

»Hos brugerne der får de den samme indgang så de er glade og tilfredse og kan finde rundt i systemet.«

Rasmus Wehner, SPOT Festival

Vil du vide mere om billetsystemer målrettet festivaler?

Så kontakt Anders Christensen på telefon 7020 4720 eller anders@safeticket.dk, eller udfyld formularen herunder, så ringer vi dig op.

Sådan gør Safeticket livet nemmere for vores kunder

Her får du en række historier fra den virkelige verden fortalt af nogle af de kunder, der bruger Safeticket til at få 100% styr på deres bestillinger, billetter og betalinger.

Vælg en case herunder eller se vores referencer.