Derfor skal du vælge et billetsystem uden binding

Når man skal vælge et nyt billetsystem, er der mange overvejelser, man bør gøre sig. Kan billetsystemet tilpasses, så det fungerer til lige præcis mine behov? Er det stabilt og driftsikkert? Får jeg hurtig og god support, når lokummet brænder?

Derudover kommer alle de kontraktlige forhold. Ikke mindst: Hvor længe er jeg bundet?

Mange leverandører af billetsystemer kræver nemlig, at du binder dig til deres system for en periode. Det er smart – altså for leverandøren. Men er det også smart for dig?

Næppe. Og det er der tre helt klare grunde til.

1) Dit behov kan ændre sig med tiden

Nogle leverandører arbejder med bindingsperioder på helt op til tre år. Det er lidt fjollet, for købsadfærd på nettet og teknologi inden for billetmarkedet forandrer sig lynhurtigt. Der er sket rigtig meget inden for online billetsalg de sidste tre år, og udviklingen kommer næppe til at gå langsommere de kommende år.

Det betyder også, at den løsning, der er den rigtige for dig i dag, måske ikke er den rigtige løsning for dig om tre år. Hvis du er i tvivl, så prøv at tænke tre år tilbage. Hvor meget er der sket på jeres billetfront siden da? Formentlig en hel del.

Når du vælger et billetsystem uden binding, kan du nemt skifte til noget andet, hvis dit behov ændrer sig – eller hvis leverandøren slet og ret ikke lever op til dine forventninger. Og i forlængelse af det:

2) Ingen binding giver bedre service

Tænk over det: Uden bindingsperiode og opsigelsesvarsel kan du smutte fra dag til dag. Derfor bliver din leverandør nødt til at levere et stærkt billetsystem og en fremragende support for at fastholde dig. Og ikke kun i opstartsfasen, hvor I stadig er forelskede i hinanden – uden bindingsperiode skal leverandøren altid være oppe på dupperne, for ellers smutter du da bare et andet sted hen.

Leverandører med lange bindingsperioder kan derimod hvile på laurbærrene, når kontrakten er underskrevet. Så længe supporten ikke er helt forfærdelig og billetsystemet kan noget af det, du har brug for, er alting godt for dem. For hvis de alligevel har dig bundet de næste tre år, hvorfor skulle de så yde en ekstra indsats?

3) Du får større frihed i billetsalget

Nogle leverandører af billetsystemer arbejder sågar med eksklusivaftaler. Altså: Du må kun sælge dine billetter igennem deres billetsystem. Ellers mister de jo penge (og bliver lidt jaloux).

Men det er ikke en særlig smart ordning for dig. For hvad nu hvis du kan se nogle klare fordele i at bruge ét billetsystem i én sammenhæng og en anden salgskanal i en anden sammenhæng – hvorfor skal du så tvinges til kun at bruge den ene?

Et billetsystem uden eksklusivaftaler giver dig større frihed til at tilrettelægge dit billetsalg, sådan som det giver mest mening for dig.

Vælg et billetsystem uden bindingsperiode

Bindingsperioder frarøver dig frihed, og de motiverer ikke din leverandør til at anstrenge sig.

Hos Safeticket har du ingen bindingsperioder. Er du ikke tilfreds, kan du opsige samarbejdet. Med meget kort varsel. Og uden at betale for det. Derudover arbejder vi ikke med eksklusivitet, så du kan både sælge billetter gennem vores billetsystem og gennem en anden billetportal. Du kan også få importeret billetdata fra andre systemer og scanne det hele samlet i Safeticket.

Og så tager vi i øvrigt kun en 5’er ekskl. moms per billet i gebyr, uanset billettens pris.

Planlægger du et event? Lad os klare alt det besværlige med billetter.

Udforsk Safeticket