Fjern billeder fra afholdte arrangementer

Tjek op på dine rettigheder til billeder

Har du på et tidspunkt betalt for at bruge et billede til et arrangement i dit billetsystem? I så fald skal du være opmærksom på, hvornår dine rettigheder til at bruge billedet udløber, og om du skal have fjernet nogle billede fra afholdte arrangementer. 

En person eller en virksomhed kan henvende sig, fordi de gør brug af ophavsretten. Det kan godt blive en dyr fornøjelse, hvis du ikke (længere) har ret til at anvende et billede, og du ikke er opmærksom på, at billeder på afholdte arrangementer fortsat kan googles frem. Her kan du blive fristet til at tænkte, at ingen søger på afholdte arrangementer. Det gør de formodentlig heller ikke direkte, men hvis de søger på et billede, som de har ophavretten på, kan de finde frem til dit arrangement, hvis du brugte billedet.

Internettet husker mange ting. Derfor kan det også være, du har billeder, som du ikke ønsker at have liggende på gamle arrangementer af helt andre årsager. Det kan være pga. GDPR-regler, hvor personer er genkendelige på et billede, som du f.eks. kan have taget ved et tidligere arrangement, og personen ikke ønsker billedet liggende på internettet. Her er det vigtigt at have styr på reglerne, især hvis det gælder børn og unge, så du ved, hvordan du skal forholde dig både nu og ved eventuelle fremtidige billeder.

Fjern billeder nemt og enkelt

Uanset årsag har du mulighed for at fjerne billederne på arrangementer og billettyper, også selvom arrangementet allerede er afholdt. Nulstilling af billederne for arrangementet gør det nemt at fjerne billeder på både arrangementet og billeder på billettypen, hvis der manuelt har lagt billeder ind.

Du nulstiller kun for det udvalgte arrangement, så du ikke fjerner billeder fra arrangementer, hvor du fortsat gerne vil have billedet liggende. Det kan f.eks. være praktisk, hvis du kopierer arrangementer. Her vil det være upraktisk at fjerne alle billeder på samtlige afholdte arrangementer, hvis du skal kopiere noget fra et tidligere arrangement, hvor du fortsat har rettighederne til billederne. Derfor fjerner vi ikke billeder på samtlige afholdte arrangement samtidig.

Det er derfor helt op til dig, hvilke billeder der må blive liggende, og hvilke billeder der skal fjernes.

Planlægger du et event? Lad os klare alt det besværlige med billetter.

Udforsk Safeticket