Gavekort til oplevelsesgaver

Har du stået i en situation, hvor kunder efterspørger et gavekort til et af dine arrangementer?

Har du egen indløsningsaftale knyttet til dit billetsystem hos Safeticket, behøver gavekort ikke længere være en hovedpine for dig. Du kan kvit og frit få adgang til funktionen. Funktionen aktiveres via Safetickets kundeservice.

Du kan bruge gavekortfunktionen på to måder. Dette afhænger af om du som arrangør udsteder gavekort til kunder, eller om du har kunder, der gerne vil give et gavekort til en de har kær

1. Opret gavekorttype og gavekort manuelt:

Her indtaster du selv, hvor længe gavekortet skal være gyldigt, hvilken kode og hvilket beløb der skal være på. Dette finder du under opsætning af gavekort.

2. Giv kunder mulighed for at forære gavekort til andre:

Opret en gavekorttype med navn og gyldighed. Herefter kan du, som du normalt opretter arrangementer, lave et arrangement, du kalder gavekort. Du kan oprette en eller flere billettyper med forskellige, selvvalgte gavekortværdier. Når billettyperne er oprettet kan du tilføje automatiske gavekort og vælge hvilken gavekorttype de oprettes på. Dette vil sige, at de billetnumre, der bliver købt på gavekort-arrangementet, bliver oprettet som gavekortkode med den værdi, der er blevet valgt.

Alle gavekort virker på alle de arrangementer, hvor du har tilladt, at man kan bruge gavekort.

Dette kan du altid tjekke ved at rette dine arrangementer, finde ‘Vis avancerede muligheder’ og se om ‘gavekort’ er krydset af.

Nu tænker du måske: “Hvad sker der, hvis gavekortmodtageren ikke bruger hele beløbet på en gang?”

Hvis hele beløbet ikke bliver brugt, er det resterende beløb stadig tilknyttet gavekortet, som kan bruges, indtil der ikke er flere penge at bruge af eller til gyldigheden udløber.

Gavekortmodtageren kan også selv bestemme, hvor meget af gavekortet, der bruges.

Eksempel:

Billetkøberen har et gavekort til en værdi af 200 kr., og vedkommende vil nu købe 2 billetter til en samlet værdi af 300 kr. Billetkøberen har måske aftalt med sin ledsager, at de betaler for hver sin billet, så billetkøberen vil kun bruge 150 kr. I købsforløbet kan billetkøberen derfor indløse gavekortet, og derefter rette beløbet ved at trykke på ‘(Ret)’ ud for gavekortlinjen.

Nu forventer du måske, at der kommer spørgsmål omkring, hvilket beløb der er tilbage på gavekortet. Det kan gavekortmodtageren selv tjekke ved at gå ind på din billetportal og finde funktionen ‘Check gavekort’. Her vil det fremgå, hvad der er tilbage på gavekortet, og hvilke beløb der allerede er hævet fra kortet.

Hvis det skulle ske, at du bliver nødt til at refundere en billet, går gavekortet ikke tabt. Ligesom du altid fører penge tilbage på det betalingskort, der er brugt ved betaling, vil beløbet fra gavekortet altid gå tilbage til gavekortet. Hverken mere eller mindre. Hvis der er brugt et yderligere beløb fra et almindeligt betalingskort, vil dette beløb naturligvis blive ført tilbage dertil.

I dokumentationen bliver du guidet igennem oprettelsen af gavekort, og ellers er du altid velkommen til at kontakte os.

Planlægger du et event? Lad os klare alt det besværlige med billetter.

Udforsk Safeticket