Gør dit arbejde nemmere med brugertyper

Dine medarbejdere i salgsboden skal kun sælge billetter. Personalet ved døren skal kun scanne dem. Regnskabschefen skal holde styr på økonomien. Og du – ja du skal nok styre det hele.

Derfor har vi gjort det muligt at lave forskellige brugertyper i Safeticket, hvor du styrer, hvad de har adgang til i billetsystemet. På den måde kan du sørge for, at dine medarbejdere og samarbejdspartnere kun har tilladelse til at benytte de funktioner i Safeticket, de har brug for.

Giv dine brugere forskellige roller

Du kan lave ligeså mange brugertyper i Safeticket, som du har brug for. Når du laver en brugertype, kan du angive brugertypens rettigheder. Der er en lang række rettigheder at vælge imellem – opret og rediger arrangementer, redigér tilknyttede bankkonti, scan billetter, se statistik for billetsalget og mange flere. Du sætter bare flueben ved de rettigheder, brugertypen skal have.

Når du giver dine medarbejdere eller samarbejdspartnere adgang til systemet, vælger du bare den brugertype, de skal være. Simpelt og effektivt.

Billetsystemet kommer desuden med 3 forskellige standardbrugertyper, som dækker de fleste behov og kan udvides med egne typer:

Kigge-med
Minimal adgang – kan kun se oplysninger om ét bestemt arrangement. Ideel til samarbejdspartnere, der kun skal følge billetsalget.

Billetscanner
Minimal adgang – kan kun se oplysninger for ét bestemt arrangement. Ideel til personalet, der tager imod billetter ved døren.

Superbruger
Har adgang til hele systemet og alle features. Superbrugeren opretter og definerer alle brugertyper.

Egne brugertyper
Udover de faste brugertyper, kan du skræddersy dine egne brugertyper med mere end 50 fleksible kombinationsmuligheder, så du kan lave en brugertype der dækker næsten ethvert tænkeligt behov.

Spor alle aktiviteter i Safetickets logbog

Billetsystemet fører selv log over alle aktiviteter i systemet. Derfor kan superbrugeren altid gå tilbage og se, hvad brugerne har foretaget sig i systemet, og hvornår de har gjort det. For eksempel hvem der er logget ind, hvem der har ændret et arrangement eller oprettet et nyt, og hvem der har scannet eller udstedt en billet.

Hold øje med dit systemlog, og se hvem der har lavet de seneste ændringer