Sådan sikrer du at få dine penge fra din billetleverandør

Har du sikret dig, at din billetleverandør også er der i morgen? Hvis ikke, bør du nok lige læse med her.

Som arrangør kan du og din forretning nemlig komme alvorligt i klemme, hvis din billetleverandør kommer i økonomiske vanskeligheder eller i værste fald drejer nøglen om.

Det gælder især, hvis afregningen for billetterne først sker efter afholdelsen af arrangementet, og din billetleverandør derfor ligger inde med dine billetindtægter. For langt de fleste arrangører indebærer det en betydelig økonomisk risiko at lade ansvaret for billetindtægterne hvile på skuldrene af billetleverandøren.

Hvad ville det betyde for din forretning, hvis du lige pludselig ikke kunne få dine penge, fordi de var låst inde i din billetleverandørs konkursbo?

 

Eget cashflow giver økonomisk sikkerhed, men stopper ikke bøvlet

Selv hvis du har dit eget cashflow, hvor billetindtægterne løbende ruller ind på din konto op til din event, kan du komme i store problemer, hvis din billetleverandør pludselig ikke længere er der.

Hvis du for eksempel arrangerer en stort, årligt event – en festival, koncert, konference eller lignende – risikerer du at stå midt i billetsalgssæsonen uden en billetleverandør.

Det kan hurtigt blive lidt af en kattepine, for det betyder, at du skal finde en ny leverandør med meget kort varsel, og det rejser et hav af bekymrende spørgsmål:

  • Kan du finde en leverandør, som kan levere en billetløsning, der passer til dit behov?
  • Kan den nye leverandør nå at få styr på det tekniske setup til den dag, eventen løber af stablen?
  • Og hvad så med de billetter, du allerede har solgt igennem din gamle leverandør – kan du overhovedet komme til at kontrollere dem i indgangen på en rimelig og gnidningsfri måde?

 

Vælg en stabil og velfunderet billetleverandør

Der er altså mange rigtig gode grunde til at vælge en billetleverandør, som kan dokumentere, at forretningen er bundsolid. Men hvad skal du så kigge efter?

En stærk og klar indikator er billetleverandørens kreditvurdering. Slå for eksempel virksomheden op i Bisnodes anerkendte AAA-ratingsystem.

Bisnode er Nordens største udbyder af kredit- og forretningsinformation på virksomheder, og ratingsystemet giver et sagligt, uvildigt og altid aktuelt billede af virksomhedens økonomiske fundament – vurderet på en skala fra AAA til C.

En god kreditvurdering er selvfølgelig ikke en garanti, men vurderingen siger noget om, hvor mange penge virksomheden har på kistebunden, og hvor solidt den er drevet. Egentlig en form for sikkerhedsstempel, du kan rette dig efter.

Safeticket er AA-kreditværdig

I Danmark er der desværre meget få billetleverandører, der rent faktisk har en god kreditvurdering.

Hos Safeticket samarbejder vi med rigtig mange kunder for hvem, det er direkte forretningskritisk at have en pålidelig og økonomisk stabil billetoperatør. En stor del af deres forretningsfundament hviler på os, og blandt andet derfor gør vi os utroligt umage med at drive en sund og velfunderet forretning.

Vores bestræbelser har de senere år indbragt os to Gazelle-priser, og nu kan vi også kalde os AA-kreditværdig.

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

I Bisnodes termer betyder det, at vi har en ”høj kreditværdighed” og ”en god evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser”, samt at der er 99,6 % sandsynlighed for, at vi også er der næste år.

risikoprofil

Kun 23 % af danske virksomheder har opnået AA-kreditvurderingen. Den klub er vi naturligvis henrykte over at tilhøre. Ikke mindst fordi det betyder, at vi kan give vores kunder sikkerhed for, at vi også er der i morgen – og om et år.

Vælg en billetleverandør med en bundsolid forretning og et nemt og enkelt billetsystem, der kan tilpasses dine behov.

Planlægger du et event? Lad os klare alt det besværlige med billetter.

Udforsk Safeticket