Særlige billetter til din udvalgte kundegruppe

Har du en særlig kundegruppe, f.eks. medlemmer, VIP’s eller andre grupper, der ofte deltager i dine arrangementer, kan det være en god ide at gøre det så nemt som muligt for dem at bestille billetter, så de ikke bliver forhindret undervejs i bestillingsprocessen.

Gør det nemt for dine billetkøbere

Formålet er selvfølgelig ikke at snyde nogen til køb, men hvis noget er for besværligt, kan en billetkøber godt finde på at droppe købet, selvom personen egentlig gerne vil deltage. Derfor er det en god ide at gøre billetterne så lettilgængelige som muligt.

Hvis din kundegruppe ved allerede ved, hvad det er for nogle arrangementer, de klikker sig ind på, kan du sende dem direkte ind på siden, hvor de vælger antal billetter. Det kan være du linker til dit billetsalget på dit website, hvor der i forvejen står mange informationer om arrangementet, eller du linker til det på dine sociale medier eller i dine nyhedsbreve, hvis du udsender det fra tid til anden.

Bestillingskoder

Med en rabat- eller bestillingskode, kan du give billetkøbere adgang til at bestille eller købe en helt særlig billettype, som andre ikke kan finde uden koden. Sender du nyhedsmails ud til den udvalgte gruppe, der får en særlig pris, gratisbilletter eller andre særlige fordele i forhold til dine almindelige billetter, kan du i Safeticket sende denne gruppe direkte ind på billetsiden, hvor koden allerede er indtastet. 

På den måde er det nemt for din udvalgte kundegruppe at tilgå få den særlige rabat eller billettype, som koden giver adgang til. Hvis de ikke skal vælge pladser, skal de derfor kun vælge antallet af billetter og udfylde de påkrævede kundeoplysninger. Ved kundeoplysningerne kan billetkøberne også vælge, at systemet skal gemme de indtastede oplysninger på rabatkoden, hvis din kundegruppe har individuelle koder. På den måde kan de hurtigt bestille billetter næste gang uden at indtaste alle oplysninger gang på gang.

Gør opmærksom på dine events

Efter lang tid hvor vi ikke har kunnet opleve så meget, er der mange, der gerne vil opleve noget igen. Derfor anbefaler vi, at du gør opmærksom på dine arrangementer, fortæller hvilket link billetkøberne skal bruge for at finde dem og du generelt giver den information, som billetkøberne har brug for at vide for at gøre deres billetkøb så simpel som muligt.

Planlægger du et event? Lad os klare alt det besværlige med billetter.

Udforsk Safeticket