Saml identiske events under samme link

Afholder du en af følgende type af arrangementer, kan det være relevant for dig at administrere billetsalget for samtlige ensartede arrangementer under ét. Der kan eksempelvis være tale om:

  • Museumsrundvisning
  • Restaurant
  • Drive-in biograf
  • Bustur
  • Arrangementer med begrænsning på antal samtidige gæster i et givent område

 

Udnyt din kapacitet

Har du en rundvisning, kan du afholde flere rundvisninger samme dag og udnytte din kapacitet til fulde. Hvis du f.eks. kun har plads til at have 10 gæster igennem ad gangen, og du ved, hvor lang tid en rundvisning tager, kan du planlægge dit billetsalg ud fra det.

Ved at bruge det, som Safeticket kalder arrangementsvarianter, kan du opsætte billettyper ud fra dine fastlagte tidsintervaller og på hvilke dage, du vil tilbyde rundvisninger. Det kan eksempelvis være kl. 10.00, kl. 13.00 og kl. 16.00 alle hverdage i to uger. Får du senere en anden slags rundvisning, kan du sætte det op på samme måde, men lade emnet for dit arrangement være anderledes. På denne måde kan du sikre, at du ikke har flere gæster, end du har plads til, og evt. sikre rengøring, pauser til personalet eller lign., inden næste rundvisning starter.

Har du flere Drive-in biografer på forskellige lokationer, kan du lave et arrangement med “film x”, planlægge afspilningstidspunkter for de forskellige lokationer. Herved kan dine billetkøbere derfor vælge den lokation, dag og klokkeslæt, der passer i deres tidsplan. På samme måde kan du oprette et arrangement pr. film, så det er nemt for billetkøberne at vælge ud fra, hvilken film de vil se. Hvis du kun har en enkelt lokation, kan du nøjes med dato og klokkeslæt. Husk at gøre det klart, om man køber billetter til en bil ad gangen uanset, hvor mange mennesker, der kan være deri, eller om man køber billetter pr. person, hvor du stadig skal sikre dig, at der er plads til alle biler.

Ved busture kan du bruge arrangementsvariatnter, til at sælge billetter med forskellige opsamlingssteder, som alle kører til destination x. Herved kan du planlægge enten byer eller lave flere opsamlingssteder i samme by. Ud fra hvert opsamlingssted har du så x antal tidspunkter, man kan vælge imellem. Tag stilling til om billetten gælder til at blive kørt tilbage til samme opsamlingssted efterfølgende, eller om der skal købes nye billetter.

Det kan også være helt andre typer af arrangementer, så det er kun fantasien, der sætter grænser.

Planlægger du et event? Lad os klare alt det besværlige med billetter.

Udforsk Safeticket