Tilføj tjekbokse, ekstra tekstfelter, mv.

Brug flexfelter til at samle informationer
Du har brug for særlige informationer udover de sædvanlige navn, mail, osv. Derfor kan du tilpasse de ekstra felter alt efter, hvad du har brug for af informationer fra dine billetkøbere. I Safeticket kalder vi disse ekstra felter for flexfelter.
Du kan lave helt almindelige tekstfelter, hvor billetkøberen kan skrive et kort svar, eller du kan lave en stor tekstboks, der giver mulighed for at længere svar, hvis det er nødvendigt. Det kan være, at du gerne vil vide, hvad de håber at få ud af dit arrangement, eller du har andre spørgsmål, der kræver et lidt mere fyldestgørende svar.
Tjekbokse, dato-felter og dropdownmenuer
Har du en information, hvor billetkøber blot skal sætte flueben, kan du lave tjekbokse til dette formål. Det kan være alt fra “jeg gerne låne et par vaders” til “jeg er indforstået med xxx”. Det kan være, dine billetkøbere skal acceptere nogle betingelser, regler for god opførsel, at der bliver taget billeder eller andet, hvor de skal kunne læse hvad det indebærer.
Er det en længere tekst, billetkøberen skal læse og acceptere, kan du lægge et link ind, ligesom du kender det fra handelsbetingelser. Dette vil sige, at billetkøberen kan klikke ind for at læse, hvad de accepterer. Hvis du har brug for dette, skal du derfor have lavet en side særligt til dette formål på din egen hjemmeside. Det er URL’en fra denne side, du skal bruge til opsætningen af dit flexfelt.
Datoer kan også indsamles, så du kan få oplyst en fødselsdag eller andre datoer, der kan være relevante ift. dit arrangement.
Der er også mulighed for at lave en dropdown-menu, hvor du har valgt hvilke svarmuligheder, billetkøberen har tilgængelige. Det kan være valg om måltider, afdeling, trøjestørrelse, eller helt andre ting, hvor du har forudbestemt, hvad man kan vælge imellem. Det kan også være en god ide, at vælge et dropdown-felt, hvis du vil “tvinge” billetkøberen til at tage stilling til dit spørgsmål, da du kan vælge, om et flexfelt skal udfyldes ved for at kunne købe billetter. Det kan være noget, hvor du kræver et simpelt ja/nej-svar, og du ikke vil risikere, at billetkøberen overser dit spørgsmål.
Flexfelter kan derfor tilpasses mange forskellige slags formål, alt efter hvad du har brug for at få vide om eller af dine billetkøbere.