Nyhed
Vi løfter oplevelsen for billetkøber og deltagere
Hos Safeticket A/S arbejder vi hele tiden på at gøre vores platform bedre. Lige nu er vi i gang med en markant strategisk investering, der skal løfte brugeroplevelsen til et nyt niveau.
Målet er at gøre det endnu nemmere, hurtigere og mere overskueligt at købe billetter og tilmelde sig.
Forbedringerne bliver implementeret i 2026.
Ny billetshop
På vej
Vi er i fuld gang med at redesigne vores billetshop, så billetkøb og tilmelding bliver endnu mere intuitivt, hurtigt og indbydende. Målet er at skabe en billetshop, der giver dine deltagere en professionel og tryg oplevelse, samtidig med at du som arrangør får flere muligheder for at præsentere dine events på den bedst mulige måde.
- Et frisk og moderne design – der både ser indbydende ud og kan tilpasses med dine egne farver, så billetshoppen matcher dit brand eller event.
- Nye præsentationsmuligheder – gør dit event mere levende med gallerier, billeder og videoer, som giver deltagerne lyst til at købe billet.
- Et forbedret købsforløb – en endnu mere enkel og brugervenlig checkout, der guider deltagerne sikkert fra tilmelding til betaling.
Den nye billetshop gør det nemmere at tiltrække deltagere og giver et mere professionelt udtryk – til glæde for både dig og dine gæster.
Læs desuden om WCAG tilgængelighed i den nye billetshop.

Sælg billetter på dit eget website
På vej
Snart får du mulighed for at få billetkøb direkte på dit eget website. Det betyder, at dine gæster kan tilmelde sig og købe billetter uden at forlade dit website – en løsning der både giver en mere professionel oplevelse og øger chancen for flere gennemførte køb.
- Billetkøb uden afbrydelser – deltagerne bliver på dit website under hele købsprocessen.
- Et hurtigere og mere brugervenligt købsflow – nemmere tilmelding og betaling, hvilket giver færre frafald.
- Et design, der matcher dit brand – tilpas farver så billetshoppen passer naturligt ind på din side.
Med denne funktion styrker du dit brand og skaber tryghed for dine deltagere.
Hvornår træder det i kraft?
I løbet af 2026. Nærmere dato for udrulning vil blive offentliggjort i god tid både på mail og i dit billetsystem.
Hvis der skulle opstå spørgsmål i forbindelse med den nye opdatering, så er du meget velkommen til at skrive til os på info@safeticket.dk eller ringe på 70 20 47 20.
Læs mere om billetsystem og tilmeldingssystem.
Er du arrangør men ikke kunde endnu?
1700+ arrangører har allerede valgt os.

1.700+
Arrangører
11.000+
Events pr. år
300 mio
Omsætning kr. pr. år