Kommende billetshop version 2.0
WCAG tilgængelighed i billet- og tilmeldingssystemet
Safeticket A/S kommende billetshop version 2.0 er bygget efter WCAG’s 4 hovedprincipper fra et teknisk standpunkt. Nogle af WCAG’s principper sætter også krav til indholdsredaktørerne (arrangøren) – i disse tilfælde er der et ansvar hos redaktøren, i at opsætte WCAG compliant indhold – men selvfølgelig muliggjort af den underliggende teknologi.
1. Opfatteligt
Indholdet skal kunne opfattes med sanserne – altså ikke kun med synet, men også med hørelse eller berøring.
Fokusområder:
- Tekstalternativer til billeder (alt-tekster) – Alle billeder i Safetickets frontend, har alt-tekster
- Undertekster eller transskriptioner til lyd og video – Dette er teknisk muligt, men kræver at redaktører kun uploader videoer der har undertekster.
- Tydelig kontrast mellem tekst og baggrund – De faste farver i applikationen har en høj kontrast. Nedenstående billede viser at vores laveste kontrastforhold på billetshoppen (lysegrå tekst farve på hvid baggrund) er godkendt:
- Mulighed for at forstørre tekst – uden at miste indhold eller funktion. Siden er implementeret responsivt, så applikationen fungerer helt ned til 375px bredde, hvilket muliggør en forstørrelse på over 300% på en almindelig full hd skærm, uden at miste indhold eller funktioner.
2. Anvendeligt
Brugeren skal kunne navigere og bruge funktionerne på siden.
Fokusområder:
- Alt skal kunne betjenes med tastatur (ikke kun mus) – Siden er testet med tastaturbetjening og alle funktioner kan styres via. tastatur uden brug af mus.
- Giv brugeren tid til at læse og reagere (fx undgå tidsbegrænsninger) – Det eneste tidsbaserede indhold vi har, findes i checkout, hvor en session max må vare 10 min. Alt andet indhold styrer brugeren hvornår skal åbne/lukke.
- Undgå indhold, der kan forårsage anfald (fx blinkende elementer) – Der anvendes ingen blinkende elementer – kun små subtile animationer til fremhævning af indhold. Disse respekterer dog brugere der har indstillet deres enhed til at reducerer animationer.
- Klart og konsistent navigation og fokusmarkering – Vi markerer fokus med en sort kant. Og indholdets fokusrækkefølge følger et naturligt flow.
3. Forståeligt
Indhold og brugergrænseflade skal være let at forstå og forudsigelig.
Fokusområder:
- Klart og enkelt sprog – Dette er primært en redaktøropgave – men vi har navngivet de faste tekster i applikationen så tydeligt som muligt.
- Forudsigelig navigation og layout – Sidens navigation og layout følger et naturligt flow og kan let navigeres uden brug af mus. Alle knapper kan fokuseres og har en skærmlæser venlig tekst.
- Hjælp ved fejl i formularer (fx tydelige fejlmeddelelser) – Vi anvender tydelige fejlmeddelelser i alle formularer der kan fejle.
4. Robust
Indholdet skal kunne fortolkes korrekt af forskellige teknologier, fx skærmlæsere.
Fokusområder:
- Korrekt og semantisk HTML – Vi anvender semantisk HTML ifht. HTML5 standarden.
- Brug af ARIA-attributter, hvor nødvendigt – Der er anvendt ARIA attributter på relevante elementer
- Kompatibilitet med hjælpemidler – Der er testet navigation uden brug af mus – og alle elementer har en skærmlæser venlig tekst, hvilket gør at alle konventionelle skærmlæsere har mulighed for at læse teksterne højt for brugeren.
Tilmeldingssystem
Læs om vores tilmeldingssystem.
Start dit billetsalg på få minutter
100% gratis for dig som arrangør, når deltageren betaler gebyret.
Fuld adgang til alle funktioner
Fri dansk support
Et af Danmarks billigste gebyr
Opsig når som helst
4,5 på Trustpilot
Vil du se systemet først? Book demo

1.800+
Arrangører
11.000+
Events pr. år
300 mio
Omsætning kr. pr. år