wcag tilgængelighed

 Kommende billetshop version 2.0 

WCAG tilgængelighed i billet- og tilmeldingssystemet

Safeticket A/S kommende billetshop version 2.0 er bygget efter WCAG’s 4 hovedprincipper fra et teknisk standpunkt. Nogle af WCAG’s principper sætter også krav til indholdsredaktørerne (arrangøren) – i disse tilfælde er der et ansvar hos redaktøren, i at opsætte WCAG compliant indhold – men selvfølgelig muliggjort af den underliggende teknologi.

1. Opfatteligt

Indholdet skal kunne opfattes med sanserne – altså ikke kun med synet, men også med hørelse eller berøring.

Fokusområder:

  • Tekstalternativer til billeder (alt-tekster) – Alle billeder i Safetickets frontend, har alt-tekster
  • Undertekster eller transskriptioner til lyd og video – Dette er teknisk muligt, men kræver at redaktører kun uploader videoer der har undertekster.
  • Tydelig kontrast mellem tekst og baggrund – De faste farver i applikationen har en høj kontrast. Nedenstående billede viser at vores laveste kontrastforhold på billetshoppen (lysegrå tekst farve på hvid baggrund) er godkendt:
  • Mulighed for at forstørre tekst – uden at miste indhold eller funktion. Siden er implementeret responsivt, så applikationen fungerer helt ned til 375px bredde, hvilket muliggør en forstørrelse på over 300% på en almindelig full hd skærm, uden at miste indhold eller funktioner.

2. Anvendeligt

Brugeren skal kunne navigere og bruge funktionerne på siden.

Fokusområder:

  • Alt skal kunne betjenes med tastatur (ikke kun mus) – Siden er testet med tastaturbetjening og alle funktioner kan styres via. tastatur uden brug af mus.
  • Giv brugeren tid til at læse og reagere (fx undgå tidsbegrænsninger) – Det eneste tidsbaserede indhold vi har, findes i checkout, hvor en session max må vare 10 min. Alt andet indhold styrer brugeren hvornår skal åbne/lukke.
  • Undgå indhold, der kan forårsage anfald (fx blinkende elementer) – Der anvendes ingen blinkende elementer – kun små subtile animationer til fremhævning af indhold. Disse respekterer dog brugere der har indstillet deres enhed til at reducerer animationer.
  • Klart og konsistent navigation og fokusmarkering – Vi markerer fokus med en sort kant. Og indholdets fokusrækkefølge følger et naturligt flow.

3. Forståeligt

Indhold og brugergrænseflade skal være let at forstå og forudsigelig.

Fokusområder:

  • Klart og enkelt sprogDette er primært en redaktøropgave – men vi har navngivet de faste tekster i applikationen så tydeligt som muligt.
  • Forudsigelig navigation og layout – Sidens navigation og layout følger et naturligt flow og kan let navigeres uden brug af mus. Alle knapper kan fokuseres og har en skærmlæser venlig tekst.
  • Hjælp ved fejl i formularer (fx tydelige fejlmeddelelser) – Vi anvender tydelige fejlmeddelelser i alle formularer der kan fejle.

4. Robust

Indholdet skal kunne fortolkes korrekt af forskellige teknologier, fx skærmlæsere.

Fokusområder:

  • Korrekt og semantisk HTML – Vi anvender semantisk HTML ifht. HTML5 standarden.
  • Brug af ARIA-attributter, hvor nødvendigt – Der er anvendt ARIA attributter på relevante elementer
  • Kompatibilitet med hjælpemidler – Der er testet navigation uden brug af mus – og alle elementer har en skærmlæser venlig tekst, hvilket gør at alle konventionelle skærmlæsere har mulighed for at læse teksterne højt for brugeren.

Tilmeldingssystem

Læs om vores tilmeldingssystem.

Prøv Safeticket i dag

1600+ små og store arrangører har valgt os.