Billetsystem og sparringspartner

FTZ afholder årligt en lukket fagmesse for autobranchen, som i dag er i stor forandringsproces i forhold til, hvad fremtiden bringer. Det er en messe, hvor FTZ’ kunder kan blive opdateret på sidste nyt, finde teknisk viden samt blive inspireret indenfor både reservedele, værktøj og maskiner.

Med et lille kendskab til Safeticket og vores løsninger afholdt FTZ for første gang deres fagmesse gennem Safeticket i 2018.

FTZ fortæller her om deres oplevelse med Safeticket.

Billetscanning ved FTZ Fagmesse, så deltagernes billetter bliver registreret ankomne i FTZ billetsystem

En tryg sparringspartner

Vi er en del af Classic Race Aarhus og Copenhagen Historic Grand Prix, som gennem flere år har benyttet Safeticket i forbindelse med deres arrangementer. Da vi søgte efter en samarbejdspartner til vores årlige messe, som over to dage runder mere end 10.000 besøgende, virkede det naturligt at kontakte Safeticket for at få hjælp til at styre billet-flowet. 

Vi har siden 2018 anvendt Safeticket, som fungerer godt og er brugervenligt. Vi slipper for en masse manuelt arbejde med at sende fortrykte billetter ud til kunderne via vores logistiknet. I stedet har kunderne nu direkte adgang til at trække deres billetter i det antal, de har behov for, via et link på vores FTZ Webkatalog.

Vi har stor gavn af muligheden for at sætte forskellige koder på billetterne. Fx skal vores udstillere have deres egne billetter, men måske også kunne uddele særlige gæstekort til deres direktion, samarbejdspartnere eller andre specielt inviterede på standen.

For os er Safeticket også en sparringspartner, der hjælper med at komprimere alle led i vores værdikæde og dermed også gøre kundernes tilgang til os så nem som mulig.

Vi går tillige med overvejelser om også at bruge Safeticket til vores forskellige kundeture med samarbejdspartnere. Det vil lette det administrative arbejde en del og samtidigt give kunden mulighed for i ro og mag selv at indtaste sine personlige oplysninger, pasnummer med videre. Samtidig med at vi med sikkerhed ved og kan love vores kunder, at GDPR naturligvis er overholdt i forhold til personfølsomme oplysninger.

Safeticket er meget hurtige til at reagere på input i forhold til systemets opbygning. Vi har fx opsat et system, som i samarbejde med Safeticket skal logge, når vores kunder tjekker ind på messen via deres adgangsbillet. Med dette system kan vores salgskonsulenter hele tiden holde sig opdateret på, hvornår deres kunder tjekker ind på messen.

Der er ikke langt fra tanke til handling hos Safeticket. Vi oplever dem som fleksible, ihærdige og ekstremt hjælpsomme – og så taler de et sprog, vi forstår.

For en stor virksomhed som FTZ er det rigtigt vigtigt, at vi ikke skal bruge ressourcer på fx at rykke for tilbagemeldinger. Tingene skal bare spille, og det gør de med Safeticket.

Safeticket slipper os ikke, før vi er 100% tilfredse, og de er der for os. Selve systemet er enkelt at arbejde med og nemt at sætte nye medarbejdere ind i, når man lige lærer systemet at kende. For det er klart, at alt nyt kræver en oplæring – men vi har fuld support under hele processen.

Safetickets generelle tilgang til samarbejdet er ”ingen problemer, det finder vi ud af”. De ser altid udfordringer og udviklingspotentiale i de spørgsmål, vi kommer med.

Deres prissystem er super gennemsigtigt. Her køber man ikke katten i sækken. Du ved, hvad du køber og får, og det er nemt at lave beregninger i forhold til budgetter.

Jeg kan ikke finde på noget negativt at sige. De er on the spot.

Med en omsætning på 2,3 mia. har vi en størrelse, hvor vi skal være på forkant med tingene og skal have fuldstændig styr på vores oplysninger. I forbindelse med GDPR-aftalen tog Anders selv direkte kontakt til vores juridiske afdeling, og efter et par dage var aftalen underskrevet til begge parters tilfredshed. Det er endnu et eksempel på Safetickets fleksibilitet og hurtighed.

Vi glæder os til samarbejdet i fremtiden – og til de nye potentielle opgaver, som ligger og venter.

Jeanette Møller Hindsgavl
Marketing Coordinator & Teamleader, FTZ

Billetkøbere til FTZ' Fagmesse kan hente inspiration og blive klogere på fremtidens værksteder