Nemt og supersmart
Højskolen Marielyst tilbyder mange forskellige aktiviteter til seniorer, og i 2019 fik de med stor succes besøg fra nær og fjern til Seniorfestivalen. Succesen gentages lige som de normale højskoleaktiviteter gør.
Når arrangører har flere lignende arrangementer lige som Højskolen Marielyst, behøver man ikke opsætte det på ny hver gang. Det er ganske simpelt at kopiere og ændre den pågældende dato, hvorved det nye arrangement hurtigt er klart.
Kompetent, hurtigt og venligt
Vores tidligere samarbejdspartner strammede gebyrerne, så jeg undersøgte mulighederne på nettet. Safeticket så nemt ud, og det var vigtigt, da vi har 130 publikumsarrangementer om året.
Vi er meget tilfredse. Siden samarbejdet i 2018 begyndte, har vi altid oplevet at få kompetent, hurtig og venlig hjælp. Hos Safeticket får man et rigtigt menneske i røret, og det er til at forstå, hvad de forklarer om systemet og funktionerne.
Vores arrangementer foregår normalt indendørs, hvor vi kan være 230 mennesker. Men da vi skulle lave et stort udendørsarrangement med flere tusinde gæster, fik vi lynhurtigt hjælp og dermed styr på det event.
Safeticket er nemt at bruge. Vi har fx ofte begrænsninger på billetsalget, sådan at der max kan købes 10-15 billetter per person. Men da der i forbindelse med et særligt arrangement kom en større gruppe, som ville købe billetter samlet, fandt jeg nemt ud af selv at justere i systemet.
Det er hurtigt og enkelt at lave et udtræk på kunderne og få en ide om, hvem de er. Da vi lavede den første seniorfestival nogensinde for seniorer overalt i Danmark, kunne vi se, at deltagerne som håbet kom fra hele landet. Vi tippede en lokal journalist, som fik en fin historie ud af det.
Vi har stor glæde af at kunne sætte et skæringspunkt for køb af billetter. Det gælder fx billetter, som inkluderer spisning i vores folkekøkken. Her skal køkkenet naturligvis i god tid vide, hvor mange som spiser med, og derfor stopper salget af spise-billetter automatisk på et vist tidspunkt.
Det er supersmart, at man i Safeticket kan dublere og kopiere arrangementer, så man ikke begynder forfra hver gang. Det er nemt at reaktivere afviklede arrangementer, og så skal man blot justere dato, tid, og hvor det måske ellers er nødvendigt.
Med en stor udendørs festival og gæster fra hele Danmark i den modne alder, har det vist sig at billetsalg på nettet har været den helt rigtige løsning. Vi sælger tilmed busbilletter til festival med Safeticket, både enkel- og returbilletter.
Det er en klar fordel ved Safeticket, at man kan gå ind i systemet og skrive en note til bogholderen om, hvordan pengene skal konteres i systemet.
Det er nemt at sætte kabel i en pc og logge ind i Safeticket, når vi skal scanne billetter, og med systemet har vi hele tiden styr på, hvor mange der er kommet ind. Dermed kan vi evaluere på flowet af publikummer, og det bruger vi i forhold til at lægge vagtplan for næste arrangement.
Jannie Lehmann
Viceforstander, Højskolen Marielyst