Kvalitet og fleksibilitet
Politiken giver både Politiken Plus abonnenter og ikke-abonnenter mulighed for at deltage i mange spændende arrangementer og rejser. Politiken har mulighed for at differentiere priserne, så Plus-abonnenter får fordelagtige priser ved at logge ind før bestilling af billetter.
Safeticket har integreret billetsystemets loginmodul op imod Politikens MedieLogin for at give mulighed for, at abonnenterne kan logge ind med deres Politiken profil.
Således er billetsystemet blevet en integreret del af Politikens Plus univers.
Et dialogbaseret partnerskab
Gid vores system havde samme, lækre flow. Gid vores brugere fik samme oplevelse af at være i et nemt og overskueligt system. Det var de tanker, der fløj gennem mit hoved, da jeg sad og bestilte billet til en konference tilbage i 2015 og bemærkede, at Safeticket stod bag den tekniske platform på konferencens bookingsystem.
Da jeg allerede så småt var begyndt at overveje et nyt system, fik den positive oplevelse mig til at kontakte Safeticket. Med dialog som omdrejningspunkt har vi lige siden haft et super godt samarbejde – som jeg faktisk vil kalde et partnerskab.
Vi oplever, at man hos Safeticket er lydhøre, fleksible og imødekommende over for vores krav, selv når de i visse tilfælde er ufravigelige.
Safeticket er meget løsningsorienteret. Vi har fået skræddersyet flere elementer ud fra vores specifikke behov, fx i forbindelse med det særlige kunde-login, som i sin tid er skabt specielt til JP/Politikens Hus.
Både produkt og service er af høj kvalitet – og vi får meget for pengene.
Vi er i løbende dialog. Det kan handle om smårettelser eller specielle ønsker, som fx vores ønske om at kunne sælge skønhedsbehandlinger i et kalendermodul. I den forbindelse oplevede vi som altid, at Safeticket var lydhøre og vendte forskellige muligheder med os. I den forstand er de også en god sparringspartner.
Når vi beder Safeticket lave udviklingsarbejde, kigger de altid på, om vores forslag kan komme andre kunder til gode, eller om det er så specifikt for os, at vi selv må til lommerne. Pointen er, at de uanset hvad altid lytter og er villige til at foretage et stykke udviklingsarbejde – fremfor at forsøge at presse os ned i en eksisterende form.
Safeticket udviser oprigtig interesse for, at det går os godt, og at tingene fungerer. Det gælder faktisk også funktioner og udfordringer, der egentlig ikke er deres bord. De kommer alligevel gerne med forslag og hjælp til at løse problemerne.
Med Safeticket har vi som sagt fået kvalitet, fleksibilitet og en rigtig god samarbejdspartner.
Thomas Winther
eCommerce Manager, Politiken Plus