Priser for serviceydelser

Som udgangspunkt koster det dig kun 5 kr. + 1% af billettens pris pr. solgt billet at bruge dit Safeticket billetsystem. Du har dog mulighed for at få tilpasset udvalgte dele af dit billetsystem eller dine funktioner. Disse tilpasningsmuligheder finder du en prisoversigt på her.

Priser for tilpasning af dit billetsytem

Priser for billetskabeloner

Egne billetskabeloner995,- pr. påbegyndt time

Billetsystem giver altid adgang til en standardskabelon, som kan tilpasses med billeder og bemærkninger. Hvis standardtekster og -layout på billetten skal ændres, skal der en helt ny skabelon til, som vi kan tilpasse præcist til dit behov. Du skal angive præcist, hvordan din billetskabelon skal se ud, som du f.eks. kan gøre med en skitse. Du skal tage stilling til følgende:

Vi anbefaler følgende fremgår af dine billetter:

  • Billetkøbers informationer
  • Ordreinformationer
  • Arrangementets navn
  • Billettens navn
  • Afholdelsesdato
  • Lokalitet for arrangementet
  • Sektion
  • Pladstype
  • Rækker og plads (hvis seatmap)
  • “Det med småt” – f.eks. hvordan billetten skal medbringes (digitalt/udskrevet)
  • Bemærkninger på billetten – hvis de er forskellige info pr. billettype
  • Stregkode

Overvej også følgende muligheder:

  • Baggrund – farver, billede, lign.
  • Farve på tekster
  • Flexfelter (ekstra infofelter) der skal fremgå af billetterne
    • Vælg mellem et fast flexfelt (altid samme info) eller flexfelter der kan tilpasses fra gang til gang.
  • Evt. tekst, hvis der er en generel tekst, der gælder for alle billetkøbere uanset billettype
  • Mulighed for indsættelse af billeder, der er individuelle for hver billettype

Er du på helt bar bund på, hvordan din billetskabelon skal se ud, kan du tage udgangspunkt i vores standardskabelon, der ligger tilgængeligt i dit billetsystem, hvor du kan lave små justeringer ud fra. På den måde har du et godt startsted, hvor du f.eks. stadig har mulighed for at sætte billeder ind samme steder, men tekster er tilpasset til, hvad der er vigtigt for dine arrangementer.

Ønsker du en ny baggrund, skal du selv stå for designet af dette. Vær opmærksom på, at alt der laves som baggrund, er ens på alle de forskellige billettyper, du laver på dit arrangement. På samme måde skal du også selv stå for at udforme de tekster, der ligger fast på skabelonen. Kontakt os gerne for at få klarlagt, hvad der skal forberedes til en ny billetskabelon. Vi guider og hjælper dig.

Priser for seatmaps

Oprettelse af salsplan/seatmap995,- pr. påbegyndt time.
“Gør det selv”-oprettelse af salsplan/seatmap0,-

Skal du sælge billetter med pladser, kan du få oprettet din sal/dit lokale eller lign. i systemet, så billetkøber skal vælge plads ved billetkøb.

Har du kun et enkelt seatmap/salsplan en gang om året, som er simpelt med ensartet rækker i en eller få sektioner, koster det dig 0 kr. at få tegnet op. Har du derimod mange seatmaps eller komplekse seatmaps, koster det 995,- pr. påbegyndt time at få tegnet op. Kontakt os gerne på info@safeticket.dk, hvis du er i tvivl om prisen.
Her kan du læse om, hvordan du bruger seatmaps til dine arrangementer.

Alternativt kan du få adgang til selv at tegne det op, hvilket kun vil koste din egen tid at tegne seatmaps op. Du vil få en guide til, hvordan du tegner dit seatmap op.

Når vi skal tegne seatmappet op for dig, anbefaler vi, at du sender to filer. Den ene skal være PNG-fil, der max må være 850 pixels bred (højde er knap så vigtigt), hvor salen er optegnet inkl. stolene, så vi kan se stolenes placering i forhold til scene, borde eller lign. Den anden PNG-fil skal være magen til (samme højde og bredde) bortset fra, at nr. to fil skal være uden stole. Er der særlige pladser, som handicappladser eller lign., skal vi også vide, om disse tegnes op som alm. pladser, så de kan sættes til salg, eller de blot skal være markeret med logoet, som i så fald skal fremgå af din PNG-fil uden stole. Ved sidste løsning skal I selv notere udenom systemet, hvis nogen har brug for disse pladser.
Noter også hvordan nummereringen af stole og rækker er. Hvis en række mangler en stol midt i rækken sammenlignet med andre rækker, skal vi også vide, om nummereringen “tæller de manglende stole med”, eller om nummereringen fortsætter som om stolene stol ved siden af hinanden.
Du må også gerne oplyse, hvor mange sæder der er i alt, så vi kan dobbelttjekke, at antallet passer.

Priser for venuemaps

Opdatering af venuemap1.750 kr. pr. udskiftning

Har du brug for at få opdateret dit venuemap, vil det koste 1.750 kr. pr. udskiftning. Du skal selv have tegnet venuemappet op, så vi kan kode det sammen med dine seatmaps i dit billetsystem.

Priser for handelsbetingelser

Egne handelsbetingelser995,- pr. påbegyndt time

Hvis du skal have handelsbetingelser ændret, skal du have teksten helt færdig – ikke kun første udkast. Teksten skal være klar til at sættes i drift, når vi modtager den.

Vær opmærksom på, at vi kun ændrer handelsbetingelser for arrangører med eget cashflow. Du kan læse her, hvad det betyder at have eget cashflow.

Priser for visuelle ændringer i købsforløb

Tilpasning af det visuelle i købsforløb0,-
Tilpasning af kvitteringsside og/eller kvitteringsmail995,- pr. påbegyndt time

Du kan få tilpasset det visuelle i købsforløbet (det billetkøberne ser). Dit logo i toppen kan du få ændret uden beregning, ligesom du kan få ændret den blå farve på tekster og knapper til din egen farve. Vi skal blot bruge en farvekode. Vær opmærksom på at det ændres for hele din billetportals købsforløb, så ændringerne gælder uanset, hvilket arrangement du sælger billetter til.

Andre ændringer som tekster på kvitteringssiden og/eller i kvitteringsmailen koster 995,- pr. påbegyndt time. Igen skal du være opmærksom på at tekster i kvitteringmail og på kvitteringssiden er gennemgående for hele dit billetsystem. Derfor skal dine tekster kunne dække for alle typer arrangementer, du har i dit billetsystem. Det samme gælder for tekster på knapper i købsforløbet, som du ikke selv kan ændre, f.eks. på siden med kundeoplysninger.

Vær opmærksom på at siden, hvor kortoplysninger indtastes, kan ikke ændres.

Priser for USB-scannere

USB-scanner – leje200,- pr. stk.
USB-scanner – køb850,- pr. stk.

Vores USB-scannere er en Delfi-scanner, der kan sættes i en computer med USB-stik. Det eneste du skal gøre er at logge ind i dit billetsystem, hvilket kræver internetforbindelse, og gøre klar til at scanne billetterne i indgangen.

Vores Delfi-scanner kan scanne både på papir og på en skærm. Har du selv en scanner liggende, kan du sagtens bruge den i stedet. Du skal blot sikre dig, at den kan læse en mobilskærm, hvis dine billetkøbere kommer med det. Ikke alle USB-scannere kan dette.

Forsendelse af scannere er ikke inkluderet i prisen.

Priser for håndterminaler

Håndterminal – leje1.000,- pr. stk.
Håndterminal – køb6.000,- pr. stk.

Vi bruger Zebra MC2100 scannere, som er håndterminaler, der kan bruges uden, at du behøver at stå med en computer koblet til. Der er en skærm på håndterminalen, hvor du kan se, om billetten er godkendt eller afvist.
Når du lejer håndterminaler, sender vi en 4G-router med, så du er sikker på at have forbindelse, hvor du scanner.

Forsendelse af scannere er ikke inkluderet i prisen.