Tak. Vi ringer til dig.
×

Brugerdefinerede billetnumre

Har du en samarbejdsaftale med en forlystelsespark, et museum eller lign. om at sælge x antal af deres entrébilletter, kan du stadig bruge Safeticket til at sælge billetter igennem. Ved brug af funktionen Brugerdefinerede billetnumre, kan billetter solgt gennem Safeticket også bruges i det pågældende steds billetscanning.

Bemærk: Denne funktion er ikke automatisk tilgængelig for alle arrangører. Hvis du får brug for funktionen, skal du kontakte os. Vi slår den til, og du kan hurtigt komme videre.


Sådan opretter du brugerdefinerede billetnumre

Første step er selvfølgelig at lave en aftale med det pågældende sted. Du skal have tilsendt en række billetnumre i en Excel-fil, som du kan sælge som billetter igennem dit billetsystem. Når billetnumrene er modtaget, er du klar til at oprette det i dit billetsystem.

Først opretter du et arrangement med tilhørende billettyper. Har du brug for hjælp til denne del, kan du finde det herVær opmærksom på, at du skal have lige så mange billetnummerlister, som du har billettyper. Har du 5 billettyper, skal du have 5 billetnummerlister.

Du går nu til Opsætning -> Brugerdefinerede billetnumre

Du trykker nu Opret Billetnummerliste

Kald listen noget, som du kan genkende og giver mening både i forhold til stedet og evt. årstal for sæsonen. Det er udelukkende et internt navn, så billetkøbere vil ikke kunne se det. I eksemplet her kalder vi det Eksterne billetnumre.

Herefter trykker du Opret billetnummerliste

Nu kan du tilføje værdier, altså de billetnumre, du har fået tilsendt. Har du den i Excel, kan du trykke Importér værdier fra Excel, så du ikke manuelt skal tilføje samtlige værdier.

Find Excel-filen og tryk Upload fil. Husk at du kun kan uploade en fil med 10.000 værdier ad gangen. Har du flere billetnumre end 10.000, der skal på samme liste, skal du dele filen op.

Du får nu en liste over billetnumre. Hvis du har flere billettyper, skal du huske at oprette flere forskellige billetnummerlister.

Tilføj billetnummerliste til billettypen

Gå nu til Opsætning -> Arrangementer

Ret billettypen på dit arrangement ved at trykke på billettypens navn.

Du er nu på siden Ret billettype og skal rulle ned til overskiften Antal billetter til salg.

Under Billetnummerliste vælger du nu den liste, du netop har oprettet, og gemmer i bunden af siden. Du kan kun bruge en billetnummerliste til én billettype – et billetnummer er unikt og kun solgt én gang. Du kan derfor kun vælge lister, der endnu ikke er brugt på en billettype. Sælger du billetter til stedet over flere sæsoner med opdaterede billetnumre, skal du altså oprette en ny liste for hver gang, du har en ny sæson, da du ikke kan genbruge en liste til trods for ubrugte billetnumre.

Når du har valgt en billetnummerliste, justerer Safeticket automatisk antal billetter til salg ned til det antal billetter, der er billetnumre til. På den måde sælger du ikke flere billetter, end der er til rådighed. I eksemplet justerer Safeticket antallet fra 144 ned til 9 stk., fordi der kun er 9 billetnumre på listen:

Nu er de brugerdefinerede billetnumre tilføjet, og du er klar til at teste dit billetsalg, inden du sætter dit arrangement i salg.

Test dine billetnumre

Vi opfordrer til, at du altid laver en test på, om det virker hos dem, du har indgået en aftale med. Dvs. du skal tage en billet med til partnerens billetscanning for at teste om stregkoden virker. Hvis den ikke gør, skal du tjekke sammen med partneren, at du har fået de rigtige billetnumre tilsendt.

Overvejer du, hvorvidt det er nødvendigt at teste, vil vi gøre opmærksom på, at billetkøberen nødig skal have købt en billet og ikke kan komme ind. Det vil være en træls situation for alle parter, at en billetkøber har brugt penge på noget, der ikke virker.

Når billetnumrene er testet og fungerer, som de skal, kan du sætte dit arrangement i salg.

Har du brug for hjælp? Ring til os på telefon 7020 4720