Opret dit arrangement på flere sprog
Taler dine billetkøbere ikke samme sprog, kan du sprogvariere dine arrangementer, så alle kan forstå, hvad de køber billetter til. Det vil sige, at billetsystemets knapper og forklaringer vises på det sprog, som billetkøberen vælger. Du skal selv oversætte beskrivende tekster, arrangements navn og lign., som du i forvejen selv plejer at udfylde på ét sprog. Jo flere sprog du vælger, jo flere tekstfelter kommer frem og skal udfyldes.
Bemærk: Denne funktion er ikke automatisk tilgængelig for alle arrangører. Hvis du får brug for funktionen, skal du kontakte os. Vi slår den til, og du kan hurtigt komme videre.
Kom i gang med sprogvarianter
Når du har fået slået muligheden for at lave arrangementer på flere forskellige sprog, er du klar til at oprette et arrangement.
Fra Forsiden eller Opsætning -> Arrangementer, trykker du Opret arrangement, som du plejer. Det første du kan er at vælge sprog, dansk og engelsk. Mangler du et sprog bedes du kontakte os.
Udover de sædvanlige indstillinger for et arrangement, skal du udfylde diverse tekstfelter. Billetsystemet oversætter desværre ikke automatisk dine manuelt skrevne tekster, når du først har udfyldt et felt for det ene sprog. Det betyder også, at du selv kan vælge, hvordan du vil kommunikere på de forskellige sprog.


Der er flere felter under fanen Visning af felter og knapper, som kan ændres på, hvis du vil tilpasse det. Hvis du ikke laver ændringer, tager systemet blot standardteksterne.


Er du i tvivl om de øvrige indstillinger, når du opretter dit arrangement, kan du finde forklaringer og hjælp her.
Når du har oprettet arrangementet, skal du tjekke tekstfelter på selve billettypen.

Når du har gennemgået øvrige indstillinger på billettypen, er du klar til at oprette billettypen.
OBS!
Vær opmærksom på, at funktionen er på nuværende tidspunkt ikke perfekt. Vores standard-billetskabelon er ikke indstillet til at kunne variere alle tekster, kun de tekster der kommer fra ovenstående tekstfelter. Samtidig vil kvitteringsmailen være på det primære sprog.
Billetskabelonen kan dog løses ved at få lavet en brugerdefineret billetskabelon, der kan laves efter dine ønsker, som evt. kunne tage højde for forskellige sprog.